Muslingefiskerne i Limfjorden: Vi har foreslået en løsning – hvorfor sker der ingenting?20.1.2025 14:20:49 CET | Danmarks Fiskeriforening | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen har mandag fremlagt en rapport med skarp kritik af Fiskeristyrelsens kontrol af motorkraften på muslingefartøjer i Limfjorden. Hos Danmarks Fiskeriforening og Centralforeningen for Limfjorden, der repræsenterer muslingefiskerne i Limfjorden, tager man kritikken til efterretning. De to foreninger kommer samtidig med en kraftig opfordring til, at der sættes skub i arbejdet med at indføre livemonitorering af motorkraften på fartøjerne, så man får fjernet enhver tvivl om, hvorvidt fiskeriet efter muslinger i Limfjorden foregår lovligt. Med en simpel teknisk løsning kan man overvåge fartøjernes motorkraft minut for minut, og det vil fjerne enhver diskussion om motorkraften. - Vi foreslog for mere end et halvt år siden at indføre livemonitorering af fartøjerne. Politikerne tog godt imod forslaget, og vores klare indtryk var, at det var den retning, man ville gå. Men siden er der ikke sket noget, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Han understreger,