Ny rapport: Ofre for digital svindel udsættes for massiv manipulation27.4.2026 06:00:00 CEST | Det Kriminalpræventive Råd | Pressemeddelelse
Digital svindel fylder stadig meget, og særligt svindel mod ældre har været i fokus. En ny undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet for Det Kriminalpræventive Råd dykker ned i ældres oplevelser med kontaktbedrageri, f.eks. telefonsvindel og SMS-svindel, hvor der er kontakt mellem svindler og offer. Undersøgelsen viser, at ældre ofre udsættes for massiv og langvarig manipulation af svindlerne, der udnytter tillid og tryghed. Det efterlader dybe følelsesmæssige reaktioner, og nogle ofre frygter at blive mødt med bebrejdelse fra omgivelserne. Rådet efterlyser en styrket indsats mod digital svindel, bl.a. øget fokus på støtte til ofre for svindel, så de har bedre muligheder for at komme sig.