![Folketingets Ombudsmand](/data/images/public/13560792/13932510/10c6843d-52d1-47fb-9040-9e9b82143463-w_360_h_52.png)
Ombudsmanden har undersøgt transport af indsatte i kriminalforsorgen26.6.2024 11:00:00 CEST | Folketingets Ombudsmand
Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 særligt fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte til retsmøder, ambulant behandling og ved overførsel af indsatte fra en institution i kriminalforsorgen til en anden. Transporterne foretages i vidt omfang af særlige transportbetjente, der er ansat i kriminalforsorgens transport- og bevogtningsenheder. Ombudsmanden konstaterer overordnet, at kriminalforsorgen har tilrettelagt arbejdet med at transportere indsatte på en professionel og hensigtsmæssig måde. Der tages generelt højde for, at de indsatte ofte befinder sig i en sårbar situation. Der er dog også forhold, som ombudsmanden mener kan blive bedre. Kriminalforsorgen bør således sikre fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under transport, herunder at der gøres brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Det kan være i situationer, hvor der er behov for sundhedsmæssig bistand til den indsatte, hvor der er risiko for en konfliktoptrapning, eller hvor en indsat ønsker a