
Nivaagaards Malerisamling afslutter 2025 med sit næsthøjeste besøgstal - og byder velkommen til Skovens tid, Richard Winther og Christine Swane i 202630.12.2025 09:28:22 CET | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse
Besøgstallet på Nivaagaards Malerisamling har netop passeret 82.000, der placerer 2025 som det næstmest besøgte år i museets historie. Året blev indledt med slutspurten på WETLAND - Michael Kvium, der også løb med 2. pladsen for museets mest besøgte udstilling, kun overgået af William Morris-udstillingen fra rekordåret 2019 med 88.033 gæster. Samtidig åbnede i januar Kunstnerkolonien i Hornbæk, der bød på virkelighedens møde med kunstværkerne fra den populære DR-serie som denne gang havde taget samtidskunstnerne Apolonia Sokol, Noah Umur Kanber, Kasper Eistrup, Christian Schmidt-Rasmussen, Jeannette Ehlers og Nina Saunders med til de nordsjællandske kyststrækninger. Henover foråret og sommeren strømmede publikum ind på museet for at se opfølgeren på Morris-udstillingen: Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve, der lod gæsterne fordybe sig i 1900-tallets generation af britiske pionerer inden for litteratur, kunst, filosofi, økonomi og livsførelse, kurateret med farverige Bloomsbury-designs



















