Liberal Alliance bruger forældede tal: Reelt 37.000 personer rammes af dagpengehalvering17.3.2026 08:07:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Det vil ramme cirka 37.000 dagpengemodtagere, hvis dagpengeperioden bliver halveret, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det svarer til, at cirka hver femte dagpengemodtager vil miste ret til dagpenge. Liberal Alliance påstår, at det kun er omkring 9 procent af dagpengemodtagerne, som vil blive berørt af deres dagpengehalvering.