
Det Etiske Råd: Truslen fra antibiotikaresistens nødvendiggør, at landbruget ændrer sin dyreproduktion7.11.2025 08:43:21 CET | Det Etiske Råd | Pressemeddelelse
Antibiotikaresistens udgør en af fremtidens største globale sundhedsrisici. Det Etiske Råd understreger i en ny anbefaling behovet for en styrket indsats mod antibiotikaresistens i Danmark. Helt konkret opfordrer rådet til en øget indsats i sundhedssektoren, og grundlæggende ændringer i den måde vi producerer animalske fødevarer på.
















