Ingen forskel på skilsmissebørns trivsel uanset hvilken deleordning8.1.2025 05:55:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Forældres brud kan trække spor i børns trivsel i mere end ti år, men der er ingen væsentlig forskel på børnenes trivsel fra den ene deleordning til den anden, viser et nyt forskningsstudie fra ROCKWOOL Fonden. Det ser heller ikke ud til at gøre nogen forskel, om barnet efterfølgende får en hverdag med eller uden bonusforældre.