Via Ritzau - din kommunikationsplatform

Parallelsamfund, kønsopdeling i svømmehaller og stigende antisemitisme sætter fokus på balancen mellem trosfrihed og samfundets krav om orden. Med en kommende revision af trossamfundsloven i 2024-2025 er debatten mere aktuel end nogensinde. Det kræver samtale, dialog, forståelse og åbenhed.

Baseret på oplysninger fra Udenrigsministeriets ambassader kan det konstateres, at der i nyere tid kun i meget beskedent omfang er sket offentlige koranafbrændinger i andre lande end Danmark og Sverige.

Institut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.

Højesteret har onsdag afgjort, at en lærer på et gymnasium, der ikke ønskede at møde op på en lørdag til et åbent hus-arrangement blev stillet ringere end andre på grund af hans religion, da ledelsen bad ham om at møde på arbejde på hans helligdag.

Mere end 500 mennesker fik tirsdag dansk statsborgerskab ved Danmarks største kommunale grundlovsceremoni på Københavns Rådhus. En god ceremoni med stor entusiasme og opbakning, konkluderer Københavns integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Den 25. februar danner Københavns Rådhus rammen om Danmarks største kommunale grundlovsceremoni. Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V) glæder sig til at fejre de nye statsborgere.

For godt et år siden lancerede regeringens den særlige indsats for religions- og trosfrihed og religiøst forfulgte herunder kristne. I den forbindelse har udviklingsminister Ulla Tørnæs ladet udarbejde en e-pjece, hvori der gøres status for regeringens indsats. Der er i disse år et særligt behov for at fremdrage og minde om religions- og trosfrihed som en menneskerettighed. Størstedelen af verdens befolkning lever i dag i lande, hvor tros- og religionsfriheden er under pres – fra statslige såvel som ikke-statslige aktører. Regeringen har med lanceringen af indsatsen for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal sat fokus på disse udfordringer. Indsatsen for religions- og trosfrihed forfølges i fem spor: Mobilisering af det internationale samfund, tematisk fokus på ligestilling mellem kønnene og Responsibility to Protect (R2P), geografisk fokus på EU’s nærområder, herunder Mellemøsten og Nordafrika, samarbejdsprojekter om religions- og trosfrihed i Egypten, Iran, Indonesien og Lib

For godt et år lancerede regeringen sin særlige indsats for religions- og trosfrihed og beskyttelse af forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne, og i dag gør udviklingsminister Ulla Tørnæs status for regeringens arbejde på området. Det sker ved en redegørelsesdebat i Folketinget. Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler i den forbindelse: ”Med redegørelsesdebatten i dag skriver vi Danmarkshistorie. Det er nemlig første gang, at Folketinget har en styrket beskyttelse af forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne, på dagsorden. Og en styrket indsats på området er helt nødvendig. Stadigt flere mennesker lever med væsentlige begrænsninger i deres religions- og trosfrihed, og i de seneste år har der været mange eksempler på decideret forfølgelse. Det gælder ikke mindst kristne minoriteter, hvor det anslås, at mere end 200 mio. kristne verden over er forfulgt. Jeg ser frem til at drøfte regeringens indsats for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal med Folketinget. Red

Nadia Murads og Dr. Denis Mukweges arbejde for kvinder og børn, der har været udsat for de mest brutale former for vold og udnyttelse, er uvurderligt. Dagens udnævnelse af Nobels Fredspris er ikke blot en anderkendelse af dette arbejde, men et stærkt signal om at verden ikke må sidde sådan brutalitet overhørig. Så sent som d. 25. juli mødtes udviklingsminister Ulla Tørnæs personligt med Nadia Murad i forlængelse af begges deltagelse i topmødet om religionsfrihed, Ministerial to Advance Religious Freedom, i Washington, DC: ”Nadia er et lyspunkt – ikke blot i hendes egen grusomme historie som offer for Islamisk Stat, men for alle de kvinder og børn, som hver eneste dag bliver ofre for mord, massakre og tortur på grund af deres religion og køn. Mit møde med hende berørte mig dybt. Til trods for hendes personlige kamp kæmper hun hver dag for andre. Hun er en stor inspiration, og jeg ønsker hende et stort tillykke med den meget, meget velfortjente Nobels-fredspris.” Mødet i Washington, DC f

Ifølge den globale rangliste Social Progress Index rasler verdens lande ned målt på menneskerettigheder, frihed og inklusion. Danmark går derimod frem til en global 2. plads på det felt.

Menneskerettighederne er under større pres end nogensinde før. Det er på den baggrund, at 4.500 indsamlere går på gaden søndag den 10. december for at støtte Amnesty Internationals første landsindsamling nogensinde..

Udenrigsministeren og Udviklingsministeren var i dag værter for et debatmøde med en række trosbaserede organisationer, eksperter og politikere. Formålet med mødet var, at følge op på regeringsgrundlaget og styrke indsatsen for at beskytte religiøse mindretal, herunder kristne minoriteter. Under mødet fik udenrigs- og udviklingsministeren en række anbefalinger fra de trosbaserede organisationer. Ministrene informerede derudover om, at der i regeringens forslag til finanslov for 2018 vil indgå en ekstrabevilling til Udenrigsministeriets drift på 2,0 mio. årligt i perioden 2018-2021 til brug for en styrkelse af arbejdet med beskyttelse af religiøse minoriteter. Finanslovsforslaget vil desuden inkludere en forøgelse med 6,7 mio. kr. til Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU). Udenrigsminister Anders Samuelsen udtaler ”Kristne og andre religiøse minoriteter er udsat for pres flere steder i verden. Det gælder ikke mindst i Mellemøsten og Nordafrika. Det er en prioritet for regeringen a

Folkekirkens Nødhjælp roser regeringen for at ville værne om det globale fællesskab samt for opbakningen til civilsamfundets ret til at ytre sig og forsamle sig frit. Organisationen er samtidig enig i regeringens grundanalyse af migrationsudfordringerne, men savner svar på, hvordan Danmark og EU vil sikre fundamentale menneskerettigheder, når man samarbejder med lande som Tyrkiet og Libyen om at kontrollere tilstrømningen til Europa. Derfor kan strategien kun få middelkarakteren 7. Regeringen understreger med sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, at Danmark kan og skal spille en aktiv rolle for at sikre stabilitet, orden og overholdelse af fundamentale rettigheder i verden. Det modtages med ros af Folkekirkens Nødhjælp. "Med det nye udspil siger regeringen igen, at Danmark bakker op om det internationale fællesskab. Når man følger med i medierne, kan man få det indtryk, at mange lande, herunder Danmark, ønsker at lukke sig om sig selv, men her viser regeringen klart, at Da

FN’s Menneskerettighedskomité har i dag offentliggjort sine anbefalinger til den danske regering vedrørende Danmarks implementering af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Anbefalingerne kommer efter at Danmark i juni 2016 blev eksamineret af komitéen. Danmark indsendte i september 2015 vores seneste rapport til FN’s Menneskerettighedskomité om vores efterlevelse af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. I den forbindelse blev Danmark den 20.-21. juni 2016 eksamineret af komitéen. Den danske delegation var under eksaminationen sammensat af Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Sundheds- og Ældreministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt Udlændingestyrelsen, Grønlands Udenrigsdirektorat og Færøernes Udenrigs- og Handelsministerium. FN’s Menneskerettighedskomité har generelt til opgave at overvåge staternes overholdelse af forpligtelserne i FN’s konventi

Regeringen har besluttet, at Danmark kandiderer til en plads i FN’s Menneskerettighedsråd for perioden 2019-2021. ”Danmark skal kæmpe for menneskerettigheder for borgere i hele verden. Derfor vil regeringen nu søge at blive medlem af FN’s menneskerettighedsråd," siger udenrigsminister Kristian Jensen. Ministeren uddyber: ”Menneskerettighedsområdet udvikler sig i stigende grad til en international værdipolitisk kampplads. De rettigheder, som vi i Danmark ser som givne og naturlige, udsættes i stigende grad for pres. Det gælder for eksempel ytrings- og pressefriheden, religionsfriheden, og beskyttelse af minoriteter og kvinders rettigheder." ”Det er vigtigt, at Danmark placeres så centralt som muligt i drøftelserne af disse vigtige værdispørgsmål. Der er naturligvis ikke nogen garanti for indvalg, men det er en kamp, der er værd at kæmpe." Menneskerettighedsrådet blev oprettet i 2006 og er FN’s centrale forum for drøftelse af menneskerettighedsspørgsmål. Rådet drøfter og fastlægger bland