
Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til COP30 i Brasilien12.11.2025 03:00:00 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
I mandags begyndte den årlige klimakonference, COP30, i Brasilien. I år er det 10-året for Parisaftalen, hvor verdens lande vedtog målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. I stedet har verden kurs mod 2,5 graders stigning i 2100 ifølge den nye “Emissions Gap Report”. Derfor er seks aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse taget på COP i Brasilien for femte år i træk for med egne ord at “holde magthaverne til ansvar”.

















