
Koldinghus inviterer til gratis åbningsfest 20. juni17.6.2025 12:44:27 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Fredag 20. juni åbner Kongeparret en ny, permanent udstilling på Koldinghus. Udstillingen KONGEBARN er skabt særligt til børn og børnefamilier og inviterer til leg, læring og historiske oplevelser i børnehøjde. I den anledning inviterer Koldinghus alle borgere i Kolding og omegn til en festlig åbningsaften med gratis adgang fra kl. 16.30 til 19.00. Den officielle åbning finder sted tidligere på dagen, når H.M. Kongen og H.M. Dronningen ankommer til Koldinghus kl. 15. Her vil Kongeparret efterfølgende deltage i indvielsen af udstillingen.