Danmark og Københavns attraktivitet stiger blandt udenlandsk arbejdskraft24.4.2024 07:07:00 CEST | Boston Consulting Group
Danmark lander på en 1. plads i Norden og en 17. plads i verden over populære lande for udenlandsk arbejdskraft i en ny global undersøgelse. En topplacering taget landets størrelse i betragtning. Det er gode nyheder for et arbejdsmarked med høj beskæftigelse, hvor danske arbejdsgivere har udfordringer med at besætte stillinger på både den korte og lange bane.