
Nivaagaards Malerisamling fejrer Cirkelines 70-års fødselsdag i 202711.9.2026 11:43:58 CEST | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse
Det begyndte med en cirkel. I 1957 sad den 17-årige Hanne Hastrup på Tegne- og Kunstindustriskolen og tegnede den lille figur, der skulle blive til Cirkeline. Få år senere flyttede hun til Hesselrødvej ved Karlebo, hvor den lille alf og hendes venner for alvor fik liv. I 2027 fylder Cirkeline 70 år, og det fejrer Nivaagaards Malerisamling næste år med en udstilling af Hanne Hastrups originale tegninger.

















