Via Ritzau - din kommunikationsplatform

Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse står bag et nyt digitalt leksikon om BRCA2-mutationer. Ændringer i genet kan markant øge risikoen for bryst- og prostatakræft. Aldrig før er så mange BRCA2-mutationer blevet samlet og vurderet for deres betydning for kræftrisikoen.

I årtier troede forskere, at infektioner udelukkende blev forårsaget af virus og bakterier, men professor Jean-Laurent Casanovas banebrydende forskning har løftet sløret for en mere kompleks virkelighed: at gener spiller en grundlæggende rolle i at bestemme, hvem der bliver alvorligt syge, og hvem der forbliver raske. På grund af disse banebrydende opdagelser hædres han med Novo Nordisk Prisen 2025. Prisen er på 5 mio. kr.

I Det Planetære Projekt vil Sweco udforske mulige scenarier for at indrette Danmarks areal, så vi skaber et samfund, der er i overensstemmelse med de planetære grænser.

Personer med Downs syndrom har øget risiko for at udvikle leukæmi. Nu har forskere analyseret forandringer i blodcellerne hos personer med Downs syndrom for at finde ud af, hvad årsagen til den øgede risiko er.

På Sjællands Universitetshospital (SUH) har forskere opdaget, at næsten hver tiende patient, der kommer ind med blodprop i hjernen, har en særlig JAK2-genfejl. Den viden danner nu grundlag for en ny klinik i Roskilde, der skal følge ca. 600 borgere med denne genfejl. Klinikken blev indviet onsdag.

En 15-årig pige uden symptomer er som den første blevet diagnosticeret med tidlig hjernekræft gennem en ny banebrydende screeningsmetode fra Rigshospitalet, udviklet med støtte fra Børnecancerfonden. Gennembruddet er en vigtig milepæl for tidlig kræftdiagnosticering hos børn og unge.

Forbedret kirurgi, mere effektiv kemobehandling og kræftpakker har forbedret overlevelsen efter kræft i bugspytkirtlen, viser nye tal. Det er dog stadig en alvorlig sygdom med dårlig prognose.

Ved at kortlægge gener, som gør afgrøder bedre i stand til at tåle tørke, varme eller kulde, skaber forskere fra Aarhus Universitet fundamentet for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Celler i sjælden og dødelig kræfttype er resistente overfor den ellers succesfulde immunterapi. Forskere har muligvis fundet årsagen – og det kan være grobund for ny behandling.

Med faciliteter og forskere i verdensklasse har Aarhus Universitet i mange år været førende inden for forskning i mink. I årtier har forskningen fokuseret på dyrevelfærd og på, hvordan dyrenes velfærd måles. Den viden har bidraget til både dansk og europæisk regulering af pelsbranchen.

Mænd med mutationer i et bestemt gen har større risiko for at udvikle metastaser efter kræft i prostata. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Hurtigere og mere prævise diagnostiske tests. Det er målet for det netop offentliggjorte strategiske partnerskab mellem Bosch og Randox Laboratories Ltd. De to virksomheder vil investere 150 millioner euro i udviklingen af nye diagnostiske tests, herunder en avanceret sepsistest, der udnytter den banebrydende BioMEMS-teknologi. Dette samarbejde markerer et skridt mod Boschs mål om at fremskynde innovationen af molekylær point of care-diagnostik med deres Vivalytic-analyseplatform og dominere det fremtidige milliardmarked inden 2030.

Et udbrud af fugleinfluenza har foreløbig ramt kvæg i fem amerikanske stater, og fra Texas rapporteres om det første bekræftede tilfælde af en menneskelig infektion med samme fugleinfluenzavirus, der har fundet vej til malkekøer. En førende dansk virolog finder tilfældet ”stærkt bekymrende”, da kvæg hidtil har været anset for at være meget immune overfor fugleinfluenza. Risikoen for en pandemi vokser, når virus muterer til at kunne smitte fra pattedyr til pattedyr

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

I de fleste kræftpatienter er der en overaktivitet af proteinet MYC i kræftcellerne. Nu har et dansk forskerhold opdaget en hidtil ubemærket funktion af MYC, som potentielt kan hæmmes, så kræftcellerne svækkes.

Forskere har fundet en overraskende sammenhæng mellem coronavirus og Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning.

Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.

I den biologiske verden er proteinerne de molekyler, der får ting til at ske. Almindeligvis, opfattes proteiner som molekylære maskiner, hvis veldefinerede strukturer er afgørende for, at de kan udføre deres funktion. Denne forståelse udfordres dog af en stor gruppe af proteiner, der, langt snarere end en maskine, ligner kogt spaghetti. Ny forskning fra Københavns Universitet bringer orden i vores forståelse af disse såkaldte uordnede proteiner.

I årevis har forskere debatteret, om det er mennesket eller klimaet, som i løbet af de sidste mange tusind år har fået bestanden af store pattedyr til at svinde voldsomt ind. Nyt studie fra Aarhus Universitet slår fast, at klimaet ikke kan være forklaringen.