
AI skal frigøre tusindvis af timer til rådgivning af kunder i Arbejdernes Landsbank25.8.2025 07:34:41 CEST | Arbejdernes Landsbank | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er på vej til at overtage en række rutineprægede opgaver i Arbejdernes Landsbank og give kunderådgiverne mere tid til kundedialog. Tre nye AI-tiltag – automatisk referatskrivning, besvarelse af beskeder i netbanken og mødeforberedelse – forventes at frigøre tusindvis af arbejdstimer om året. Det vil komme både kunderne og deres bankrådgivere til gode.