
Har du tjek på havens frø og blomster til Havens Dag den 14. september?12.9.2025 11:15:00 CEST | Fiskeristyrelsen | Pressemeddelelse
Havesæsonen er langtfra forbi. Du kan både så og plante i løbet af efteråret – og lægge planer for den kommende sæson, fx i forbindelse med Havens Dag. Men det er ikke ligegyldigt, hvor du køber dine planter og frø. Hvis du vil være på den sikre side, skal du købe planter og frø i en fysisk butik, fx et havecenter, planteskole el.lign. eller på hjemmesider som garanterer, at deres frø og planter overholder EU-lovgivning og national lovgivning. Sådan lyder rådet fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.