Via Ritzau - din kommunikationsplatform

En unik kombination af teknologi og ekspertise i Danmark skal revolutionere behandlingen af kræft. Innovationsfonden investerer knap 22 millioner kroner i forsknings- og innovationsprojektet AstraTATE, der vil udvikle en behandling med potentiale til at eliminere alvorlig kræftform.

Ny forskning har udviklet et stof, der kan være med til at behandle kokainafhængighed på en måde, der er mindre risikabel og mere kontrolleret end eksisterende behandlinger for opioidmisbrug.

Den tidligere præsident for alle Europas hjertelæger har i en årrække modtaget store millionbeløb fra det franske medicinalfirma Servier. Lægen var selv formand for det udvalg, der anbefalede ny hjertemedicin til tusindvis af patienter. Samtidig modtog han penge fra det medicinalfirma, der lavede pillerne. Danske eksperter har aldrig før set så omfattende en interessekonflikt.

Læger kan ikke være sikre på, hvor stort et indhold af aktive stoffer, patienten indtager ved medicinsk cannabis ordineret som te. Tilsættes fløde før kogning af teen, bliver THC- og CBD-dosis fx op til 4,4 gange større.

Omdrejningspunktet for Kim Brøsens karriere har været ønsket om, at patienter får størst muligt gavn og færrest mulige bivirkninger ved at få den rigtige dosis af det rigtige lægemiddel til den rigtige pris, også benævnt rationel farmakoterapi. For mere end 40 år siden begyndte Kim Brøsen at forske i, hvordan arvelige forskelle i, hvor hurtigt lægemidler nedbrydes i leveren, har betydning for virkningen af lægemidler, og årtier før alle andre begyndte han at undersøge, om gentest før behandling kan bruges til at afgøre valg af lægemiddel og dosis. Han har især undersøgt antidepressiva, opioder og midler mod type 2-sukkersyge. Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i mere end 300 videnskabelige artikler og lærebogskapitler, som er blevet læst og flittigt citeret af andre forskere over hele verden. Faktisk så flittigt at han på et tidspunkt var den mest citerede forsker på Syddansk Universitet og blandt de mest citerede farmakologer i Verden. Kim Brøsen har altid haft et klart f

Data fra over 500.000 mennesker giver grundlæggende forståelse af, hvordan GIP-hormonet fungerer i hjernen og kroppen.

Nu kan forskere over hele landet søge om adgang til en database, der rummer den genetiske profil på patienter inden for flere sygdomsområder. Det er et afgørende skridt mod en ny forståelse af sygdomme og udvikling af behandlinger, der er mere effektive end i dag.

Pensioneret cheflæge, ph.d., klinisk lektor Hanne Rolighed Christensen tildeles dette års ærespris på grund af sit enestående arbejde med at udvikle klinisk farmakologi og være bannerfører for rationel farmakoterapi.

Pr. 1. juni tiltræder Troels K. Bergmann et klinisk professorat i farmakologi ved Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning, Esbjerg.

På baggrund af et nyt studie fra Aarhus Universitet anbefaler forskerne, at motion bør betragtes som medicin ved Parkinsons Sygdom og ordineres som en supplerende behandling så tidligt i forløbet som muligt.

Gennem rådgivning, undervisning, forskning og udvikling af retningslinjer inden for børnefarmakologi skal nyt videnscenter øge viden og sikre kvaliteten af medicinering til børn i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Målet er en mere sikker og effektiv medicinering af alle børn samt at øge bevidstheden om bivirkninger og risici ved medicinering af børn.

Tina Kold Jensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, får et ERC Advanced Grant på 2,5 millioner euro til at undersøge, om medicin kan fjerne PFAS hos mennesker udsat for høj eksponering af de sundhedsskadelige kemikalier, der optages i tarmen og ophobes i kroppen.

Opioider er en stigende politisk bekymring. Nyt studie fra Aarhus Universitet undersøger omstændighederne bag 327 jyske dødsfald, som er sket efter en overdosis metadon eller morfin.

Institut for Retsmedicin i Aarhus kategoriserer nu opioider som det farligste rusmiddel i Danmark. Regeringen varsler på den baggrund en lang række tiltag.

Da den ene af de to formænd for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, som led i et rotationsprincip fratræder ved årsskiftet, ændres der i formandskabet, så der frem over vil være en formand og en næstformand frem for to formænd. Nuværende medlem af rådet, Birgitte Klindt Poulsen, er i dag af Danske Regioners bestyrelse er blevet udnævnt til ny næstformand. Jørgen Schøler Kristensen fortsætter som formand.

Tore B. Stage tiltræder som professor farmakologi på Klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU, hvor han også er forskningsleder.

Danske forskere har fundet, at EU’s grænseværdier for PFAS er fejlagtige. Det kan have store konsekvenser for beregningerne af omkostningerne for det kommende oprydningsarbejde.

Lægeforeningens bestyrelse er blevet en forsker fra Frederiksberg rigere, da Sanne Marie Thysen netop er blevet valgt ind. Hun er postdoc på Frederiksberg Hospital ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, hvor hun primært forsker i vacciner og vitaminer.I 2023 starter hun i en introstilling i Klinisk Farmakologi på Bispebjerg Hospital. Sanne Marie Thysen har allerede mange års fagpolitisk erfaring, og hun er en aktiv stemme i den sundhedspolitiske debat. Hun er blandt andet formand for Lægeforeningen Hovedstaden, og formand for Lægeforeningens forskningsudvalg. Sanne Marie Thysen giver dog faklen videre som formand for Lægeforeningen Hovedstaden i det nye år, så hun kan dedikere tiden til arbejdet i Lægeforeningens bestyrelse. ”Der er stort politisk fokus på det pressede sundhedsvæsen i disse år - og det med god grund. Det bliver vigtigt at få fokus på prioriteringen af ressourcerne, og i den forbindelse er det vigtigt, vi husker, at vi ikke kun skal løse de mest akutte udford

Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID-19-pandemien, sammenlignet med tiden op til den første nationale nedlukning. Det viser stort dansk studie blandt børn og unge i alderen 5-24 år i Danmark frem til juni 2022.

Forskere har opdaget en ny biomarkør, som kan vise, om en patient risikerer at få alvorlige bivirkninger på grund af nerveskader efter behandling med kemoterapi. Forskningen er udført af forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt og er støttet af Kræftens Bekæmpelse.