
Fra gælisk sang til norsk country: Tønder Festival løfter sløret for fem nye navne til 202615.4.2026 06:00:00 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Tønder Festival har allerede præsenteret et stærkt 2026-lineup med bl.a. Emmylou Harris, Daniel Lanois og Fantastic Negrito. Nu tilføjes yderligere fem navne med vidt forskellig baggrund, fra debutant til prisvinder. Crowe Boys spillede på Tønder Festival i 2025 – GAFFA kvitterede med 4 stjerner. Norske Tobias Sten vandt Spellemannsprisen i 2025 i kategorierne Årets Spellemann og Årets Udgivelse. I 2025 var han Norges næstmest streamede artist. Kim Carnie, som BBC Radio 2 har kaldt "a standout instrument of her generation", er en af de vigtigste stemmer på den skotske scene. Malin Lewis bygger sine egne sækkepiber og udfordrer den skotske traditionelle scene med debutalbummet "Halocline". Og Lea Kampmann bringer Færøernes sangkultur ind i programmet.















