
Gode pauser og fællesskaber skal forebygge nikotinbrug på FGU-skoler15.1.2026 09:00:00 CET | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Unge på Forberedende Grunduddannelse (FGU) bruger tobaks- og nikotinprodukter i markant højere grad end andre unge. Derfor skal et nyt undervisningsmateriale forebygge, at nye elever begynder at bruge nikotin- og tobaksprodukter. Det er udviklet i samråd med eleverne og underviserne og handler om, hvordan man kan skabe gode pauser og positive fællesskaber uden tobak og nikotin.

















