
HusCompagniet åbner nyt B2C-domicil i Søborg og lancerer nyt showroom-koncept24.3.2026 07:34:21 CET | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse
Nordens største husbygger, HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg. Flytningen markerer en styrkelse af virksomhedens position på Sjælland og bliver også startskuddet på en ny strategisk satsning om at skabe en mere moderne og enkel beslutningsproces og købsoplevelse for kommende nybyggere.

















