
Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business











