
Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.



















