
Lokalplan i Juelsminde tager yderligere form: Mere lys og luft ved nybyggeri på havneområdet9.5.2025 13:09:18 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Udvalget for Teknik & Miljø behandlede onsdag den 7. maj det reviderede udkast til lokalplanen for Juelsminde havneområde. På den baggrund lægges der nu op til, at flere byggefelter langs havnebassinet ikke må bebygges med en stor, sammenhængende bygning – men at byggefelterne minimum skal rumme to eller tre adskilte bygninger. Ligesom der lægges op til mere luft mellem andre mulige bygninger på havnen.