
Ny digital guide til familier, der lever med alvorlig sygdom14.1.2026 09:57:00 CET | Det Nationale Sorgcenter | Pressemeddelelse
At leve i uvisheden om, hvorvidt mor, far eller ens søskende lever i morgen, kan være helt ubærligt. Men det er virkeligheden for op mod 125.000 børn og unge, der er ramt af alvorlig sygdom i familien. Det vender op og ned på livet og mange savner støtte til, hvordan de skal tale om det - både i familien og med deres omgivelser. Derfor lancerer Det Nationale Sorgcenter nu med økonomisk støtte fra Nordea-fonden og Helsefonden en ny digital ventesorgsguide til børn, unge og familier.


















