Styrket markedsføring af internationale events skal sikre flere internationale turister til Danmark28.11.2025 10:06:07 CET | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021, World Pride i 2021, VM i ishockey 2025 og VM i banecykling i 2025. Derudover er det bl.a. lykkedes Danmark at sikre værtskaber for Copenhagen Sprint i 2025-2027, EM i Håndbold for kvinder i 2028 og VM i landevejscykling i 2029. Det skyldes, at Danmark er internationalt kendt for sine stærke værtskaber og professionelle afvikling. Derudover er internationale events med til at skabe folkefester på tværs af hele landet.















