Via Ritzau - din kommunikationsplatform

En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,

I den mest omfattende genetiske undersøgelse af den grønlandske befolkning lavet til dato har forskere fra Danmark og Grønland undersøgt nye dele af genomet, som aldrig tidligere er blevet undersøgt. Studiet kaster nyt lys over grønlændernes genetiske arv og sundhedstilstand og kan fremover hjælpe med at forbedre diagnosticering og behandlingen af genetiske metaboliske sygdomme.

Nyfundne rester fra en neandertaler i en grotte i Frankrig underbygger en kendt teori om, hvorfor neandertalerne uddøde, fortæller forskerne bag et nyt studie.

Ved at kortlægge gener, som gør afgrøder bedre i stand til at tåle tørke, varme eller kulde, skaber forskere fra Aarhus Universitet fundamentet for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Svampeslægten Mycena – på dansk kaldet ‘huesvampe’ – har uventet store genomer. Det er en opsigtsvækkende opdagelse i og med, at evolutionen viser, at gener, der ikke længere har en funktion, plejer at forsvinde over tid. Men huesvampen bærer på en stor mængde genetisk materiale, og det giver den tilsyneladende en konkurrencemæssig fordel, hvis livsvilkårene pludselig ændrer sig.

Nu kan forskere over hele landet søge om adgang til en database, der rummer den genetiske profil på patienter inden for flere sygdomsområder. Det er et afgørende skridt mod en ny forståelse af sygdomme og udvikling af behandlinger, der er mere effektive end i dag.

De ikoniske gnu-vandringer er blevet et særsyn i Afrika, fordi vi mennesker har afskåret dyrenes historiske vandringsruter med veje, hegn, byer og landbrug. Og det har ført til genetisk forfald i de bestande, som ikke længere har mulighed for at flytte sig, viser ny forskning, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

Professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris for sin banebrydende forskning i bakteriers DNA. Han vil gerne være et forbillede for andre forskere og vise, at karriere og familieliv godt kan gå hånd i hånd

Fire forskningsartikler i Nature viser, at analyser af tusindvis af år gammelt DNA kan følge sygdommes genetiske spor og geografiske oprindelse meget langt tilbage i tid. Analyserne kan også give detaljerede billeder af bl.a. fortidig migration – og leverer samtidig en forklaring på et hidtil uløseligt spørgsmål om multipel sklerose (MS).

I årevis har forskere debatteret, om det er mennesket eller klimaet, som i løbet af de sidste mange tusind år har fået bestanden af store pattedyr til at svinde voldsomt ind. Nyt studie fra Aarhus Universitet slår fast, at klimaet ikke kan være forklaringen.

Antallet af ældre og kronisk syge stiger, og flere døjer med flere sygdomme på samme tid. Vi mangler sundhedspersonale på hospitalerne, og nogle mennesker har bedre gavn af sundhedsvæsenet end andre. Vi står over for en række massive udfordringer på sundhedsområdet. Personlig medicin er en del af løsningen.

Bakterieangribende virus, kendt som fager, bruger små RNA-stykker til at afvæbne bakteriers immunforsvar. Det har forskere ved Københavns Universitet, som de første dokumenteret. De hæmmende RNA-stykker, navngivet ’Racrs,’ kan blive et betydeligt gennembrud i bestræbelserne på at kontrollere genteknologier og forbedre fagterapi som alternativ til antibiotika.

20.000 genomer har via Nationalt Genom Centers (NGC) infrastruktur bidraget til, at neurogenetiske patienter, børn og unge i psykiatrien, hjertesyge og mange flere har fået en mere skræddersyet diagnosticering og behandling. Eksperter oplever, at det nationale initiativ er med til at reducere ulighed i sundhed.

Ny teknologi udviklet på blandt andet Københavns Universitet kan komme med en forudsigelse af, hvordan enkelte lægemidler vil påvirke hver enkelt person helt ned på det molekylærbiologiske plan.

Verden gemmer på millioner af ukendte bakterier med uudnyttet potentiale. Nu har forskere fra Aalborg Universitet fået 15 mio. kr. til at sætte skub i kortlægningen af dem. Ved at kombinere nye målemetoder med avanceret maskinlæring og datavidenskab er håbet, at forskerne kan udvikle nye metoder, der muliggør kortlægning af alle bakterier i naturen.

Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi til at forske i mikroorganismers overlevelsesmekanismer ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet per 1. juni 2021.

Verden oversvømmes i disse år af data. Inden for videnskaben er mængden af fx gensekvenser og sundhedsdata nærmest uudtømmelig. For at bruge dem kræves dog avancerede analyseværktøjer. Bioinformatikeren Peer Bork belønnes med Novozymes Prisen 2021 for gennem over 30 år at have udviklet og delt sine værktøjer, der kan være med løse problemstillinger inden for sundhed, miljø og klima.

Et internationalt forskerhold har sammenstykket et nyt billede af neandertalerne ud fra de gener, neandertalerne efterlod i moderne menneskers DNA, da de fik børn med dem for omkring 50.000 år siden. De nye brikker i puslespillet har forskerne fundet ved at gennemtrawle over 27.000 islændinges genomer. De har bl.a. fundet ud af, at neandertaler-kvinder var ældre end den tids homo sapiens-kvinder, når de fik børn – og neandertaler-mændene var yngre.

Forskere på Aalborg Universitet har i samarbejde med to hospitaler og Statens Serum Institut sat sig et mål. De vil analysere coronavirussens arvemasse for at forstå virussens smitteveje og spredning i Danmark.