Udtalelse fra Achim Steiner, chef for FN's Udviklingsprogram (UNDP) om resultatet af COP29-klimaforhandlingerne25.11.2024 11:05:22 CET | United Nations Development Programme | Pressemeddelelse
Efter to ugers intense forhandlinger er FN’s årlige klimakonference COP29 I Baku nået til vejs ende. Resultatet er en anerkendelse af behovet for en kollektiv global indsats. Selvom tempoet måske ikke helt matcher udfordringens presserende karakter, viser det, at Paris-aftalen fortsat er afgørende for klimaindsatsen. Den seneste runde af globale klimaforhandlinger har resulteret i betydningsfulde fremskridt på vigtige områder, som CO2-markeder, der har potentiale til at blive banebrydende. Parterne blev også enige om at give 300 milliarder dollars om året til udviklingslandene for at støtte deres klimaambitioner. En indsats, der skal ledes af de udviklede lande. Men dette er kun laveste fællesnævner. Som vi har hørt gentagne gange fra udviklingslande, eksperter og forskere i løbet af de sidste to uger, er de sande omkostninger ved en meningsfuld klimaindsats langt højere. Det er afgørende, at det internationale samfund fortsætter med at bygge videre på resultaterne fra Baku for at støt