Mange grønlændere har 10 gange højere risiko for diabetes – motion kan være den eneste løsning for dem20.1.2025 06:16:00 CET | Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet | Pressemeddelelse
En høj andel af den grønlandske inuitbefolkning har en genvariant, som giver dem 10 gange højere risiko for type 2-diabetes. Nu har forskere fra Københavns Universitet fundet ud af, at nøglen til det hele udelukkende sidder i deres muskler. Det betyder, at den medicin, der findes i dag, sandsynligvis ikke vil hjælpe dem – måske snarere tværtimod. Til gengæld vil motion kunne bidrage positivt, viser studiet.