Pilehuset på Bispebjerg indviet med lagkage, lejrbål og hyldestsang17.6.2026 11:35:15 CEST | Skou Gruppen | Pressemeddelelse
Fredag den 12. juni var ansatte, frivillige, samarbejdspartnere, håndværkere, naboer og andre interesserede inviteret til indvielse af det nye udeskolehus, Pilehuset, på Bispebjerg. Det blev en festlig eftermiddag med taler, hjemmelavede lagkager, popcorn over lejrbål og en hyldestsang, som nogle af børnene havde øvet sig flittigt på op til dagen.