Ingen bud på havvindmølleparker: Opklaringsarbejde er igangsat5.12.2024 17:01:09 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har ikke modtaget bud på nogen af de tre havvindmølleparker i Nordsøen, der havde budfrist i dag. Ministeren har nu bedt Energistyrelsen om at sætte gang i dialog med markedet for at undersøge hvorfor. De tre havvindmølleparker i Nordsøen udgør første halvdel af danmarkshistoriens største udbud af havvind af i alt 6 GW.