
”Drop industri-landbrug”: Kæmpestudie slår fast at mennesker og miljø har bedst af varieret landbrug, men bundlinjen trives også5.4.2024 06:55:00 CEST | Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet | Pressemeddelelse
Blandede dyrehold og afgrøder, blomsterstriber og naturområder, vand- og jordforbedringer og meget andet: Nyt globalt kæmpestudie ledt af Københavns Universitet sammen med Hohenheim Universitet har undersøgt effekten af diversitet i landbrug. Konklusionen er lysende klar: De positive effekter stiger for hvert tiltag, og negative effekter er svære at finde.