Edith Södergrans samlede digte i ny gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen1.5.2024 11:47:00 CEST | Turbine Forlaget A/S
I sit korte liv, der var præget af sygdom, nåede Edith Södergran at skrive et af de største og mest holdbare forfatterskaber i Nordens litteraturhistorie. Et forfatterskab, som i disse år kun stiger i popularitet i takt med, at nye generationer af læsere opdager hendes digte, deres sproglige ekvilibrisme og den relevans for vores tid, der stadig lever i dem. Med Samlede digte foreligger nu Edith Södergrans digte i en komplet gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen.