
Rasmus Tantholdt bliver vært på 'De største øjeblikke'26.11.2025 09:30:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Rasmus Tantholdt kaster sig ud i en helt ny rolle, når han står i spidsen for 'De største øjeblikke'. Sammen med toneangivende danskere ser han tilbage på et begivenhedsrigt 2025. Showet flytter til Dansehallerne i København, og musikken bliver i år leveret af blandt andre APHACA, Christopher og HUGORM feat. Peter Sommer.



















