Andel styrker koncernens beredskab med ny direktør og etablering af området "Koncernberedskab"6.11.2025 09:45:00 CET | Andel | Pressemeddelelse
Energisektoren befinder sig i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger øger trusselsniveauet. Med udsigt til stigende udfordringer fra hybridkrig og cyberangreb vælger Andel nu at styrke koncernens beredskab. Andel etablerer således et nyt koncernområde med navnet Koncernberedskab. Her samles arbejdet med både fysisk sikkerhed, cybersikkerhed og krisestyring på tværs af koncernen. ”Med det store pres mod energisektoren er sikkerhed ikke længere blot et teknisk spørgsmål – det er en forudsætning for, at vi kan levere til vores kunder og leve op til vores ansvar som en samfundsbærende aktør. Det kræver, at vi står endnu stærkere på tværs af koncernen”, siger Kristoffer Böttzauw, distributions- og reguleringsdirektør i Andel. Han glæder sig over, at Henrik Wej Petersen har sagt ja til at træde ind som direktør og lede det nye område: ”Henrik har den rette kombination af strategisk indsigt og praktisk erfaring til at samle og styrke vores indsats for beredskab og krisestyring. Med sin















