Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler12.8.2026 09:00:00 CEST | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.