Danmark går forrest – politisk aftale sætter en ny standard for digital beskyttelse af børn og unge7.11.2025 15:08:24 CET | Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Som et af de første lande i EU tager Danmark nu et banebrydende skridt mod at indføre aldersgrænser på sociale medier. Det sker for at beskytte børn og unge i den digitale verden. Med aftalen om digital børnebeskyttelse vil aftalepartierne fordele 160 millioner kroner på 14 initiativer, der skal styrke beskyttelsen af børn og unge online og skabe bedre rammer for deres digitale liv.













