DI: EU's statsledere sikrer virksomhedernes rettigheder i kriseforslag26.6.2024 15:53:49 CEST | DI - Dansk Industri
EU’s kommende krisestyring skal ikke kunne tvinge virksomheder til at dele deres dyrebare forretningshemmeligheder med deres værste konkurrenter i tilfælde af en krise som f.eks. en ny pandemi. Det har EU’s statsledere besluttet på et møde i Bruxelles i dag. Dermed imødekommer statslederne et stærkt ønske fra bl.a. dansk erhvervsliv om at pille muligheden for at dele forretningshemmeligheder ud af EU-Kommissionens oprindelige forslag. Beslutningen vækker stor glæde i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.