
Skandaløs dom i sag om forgiftede rovfugle15.12.2025 18:29:07 CET | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Fire år og otte måneder skulle der gå, før Retten i Horsens afsagde dom i en sag om forgiftede rørhøge fundet ved Horsens Fjord 29. april 2021. I dag kom domsafsigelsen. Skytten bag forgiftningen med det forbudte stof Carbofuran blev idømt en betinget fængselsdom på 40 dage, og han fik hverken en bøde eller blev frakendt sit jagttegn. DOF BirdLife kalder dommen for hovedrystende og opfordrer anklagemyndigheden til at påklage afgørelsen til Landsretten. Danmarks Jægerforbund bakker op om DOF BirdLifes kritik af, at afgørelsen er en kæmpeskuffelse på vegne af naturen og fredede rovfugle.














