
SYNERGI jubler over ny grøn varmeaftale: Nu får flere danskere mulighed for at droppe gasfyret14.11.2026 12:08:34 CET | Synergi | Pressemeddelelse
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet har indgået en ny politisk aftale, der skal sætte fart på udfasningen af olie- og gasfyr og gøre grøn og billigere opvarmning tilgængelig for flere danskere. Aftalen øger støtten til varmepumper, afsætter milliarder til grøn varme og bekræfter ambitionen om et målrettet tilskud til boligejere med begrænset økonomisk råderum. Samtidig vil regeringen indføre et stop for nyinstallation af olie- og gasfyr hurtigst muligt. Det vækker stor begejstring hos SYNERGI, der har efterlyst netop disse initiativer.


















