
Over 40 aktører går sammen: Sorgstøtten er for tilfældig16.4.2026 11:11:51 CEST | Dansk Center for Familier & Sorg | Pressemeddelelse
Hjælpen til mennesker i sorg er i dag for uensartet og svær at navigere i. Der mangler et samlende og inkluderende forum, der sikrer, at flere aktører bliver hørt, fremfor at få tager patent på, hvordan sorg skal forstås. Det vil SorgDanmark, en ny sammenslutning af aktører inden for sorgområdet, være med til at ændre. Onsdag samlede initiativet derfor mere end 40 aktører fra hele landet til en fælles drøftelse af, hvordan sorgstøtten i Danmark kan blive mere kvalificeret og sammenhængende.
















