
Milliarder af skattekroner på spil: Borgmestre er begejstrede for opgør med skævt fordelingssystem18.6.2025 15:17:02 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Med et nyt kommissorium sætter Regeringen nu for alvor gang i en længe ventet analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Analysen skal bidrage til at sikre en mere objektiv, gennemskuelig og ikke mindst stabil fordeling af midler mellem kommunerne i Danmark. Det vækker glæde hos borgmestrene i Hedensted, Holstebro, Favrskov og Rebild, der gennem flere år har presset på for et opgør med systemet.