
Koldinghus åbner stor udstilling om H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler22.10.2026 16:36:20 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Fra 4. juni 2027 kan besøgende på Koldinghus opleve udstillingen TROENS TRÅD – H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler. Udstillingen samler omkring 30 af Dronning Margrethes kirketekstiler og fortæller historien om Dronning Margrethes arbejde med at skabe messehagler, bispekåber og altertekstiler med broderier og patchwork til kirker i Danmark, Grønland og udlandet. Med værker, skitser, syprøver og personlige fortællinger åbner udstillingen døren til et kunstnerisk virke, hvor tro, farver, symbolik og håndværk går hånd i hånd.
















