Afdæmpede forventninger til byggeriet i 202622.5.2026 08:00:00 CEST | Prognosecenteret | Pressemeddelelse
Krigen i Mellemøsten ændrer forudsætningerne for dansk byggeri. De udefrakommende geopolitiske stød fra Hormuz rammer materialeomkostninger, renter, økonomisk vækst m.m., og nødvendiggør en ekstraordinær opdatering af prognosen for det danske byggeri. I en ny analyse nedjusterer Prognosecenteret prognosen for byggeriets aktivitet, så den nu viser en vækst i produktionsværdien på 2,0% mod tidligere 7,8% i 2026. Afmatningen ventes dog at være midlertidig, og en række projekter, der sættes i bero, ventes igangsat senere. Det betyder, at der forudses en kraftigere fremgang i 2027-2028 end tidligere skønnet.