”Vi fik både en dygtig kollega og et skub mod en grønnere hverdag”27.12.2024 12:45:25 CET | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Også i globalt orienterede virksomheder kan små indsatser have stor effekt. Da Noble Drilling i Tinglev manglede ekstra hænder til skannings- og arkiveringsopgaver, var løsningen at ansætte Dina Solak i fleksjob. Traditionelt havde virksomheden, som fra lokationen i Tinglev supporterer boreplatforme og skibe med udstyr og reservedele, i vid udstrækning været analog, og kæmpe bunker af papir lå klar til at blive arkiveret. Så der var nok at tage fat på for den nye medarbejder.