Superligaen sparket i gang: Målrige opgør i første runde22.7.2025 15:48:15 CEST | BGGD Digital | Pressemeddelelse
Superligaen 2025/26 er endelig i gang, og allerede i første spillerunde blev der leveret masser af underholdning, dramatiske øjeblikke og målrige opgør. Seks Superliga kampe blev spillet hen over weekenden, og vi fik både tætte opgør, delte point – og en enkelt storsejr. Her er et overblik over resultaterne fra 1. runde af Superligaen. Viborg 2-3 FC København På Energi Viborg Arena fik hjemmeholdet Viborg en svær start på sæsonen, da de mødte de regerende mestre fra FC København. FCK pressede tungt, men det var Viborg der sørgede for første mål i 25/26-sæsonen da anfører Jeppe Grønning sikkert omsatte et straffespark i det 24. minut. 13 minutter senere var den tidligere Viborg-spiller Elias Achouri på pletten for FCK da han i en flot solo-aktion spillede bande med først en Viborg-stopper, stolpen, og i 3. ombæring sendte kuglen i kassen. I anden halvleg kom FCK foran på et flot mål af Elyounoussi der headede bolden bag en chanceløs Lucas Lund. Viborg svarede igen 20 minutter senere på