Psykiatrifonden: Danmarks første psykiatriplan er et gennembrud og en sejr for alle danskere19.5.2025 14:18:38 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Mennesker med alvorlig psykisk sygdom står forrest i den psykiatriplan, politikerne præsenterede i dag. Psykiatrifonden kalder planen for et gennembrud og en sejr for alle danskere. “Styrkede rettigheder og håb for dem, der venter og er blevet svigtet gang på gang, får mig til at tro på, at i dag er dag 1 i fremtidens psykiatri”, siger direktør Marianne Skjold. Psykiatrifonden er til gengæld meget kritisk over for, at politikerne med åbne øjne indfører mere tvang.