
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for januar 20214.3.2021 08:19:21 CET | Beskæftigelsesministeriet
Ledigheden steg med 1.300 i januar 2021 og ligger på 126.700 fuldtidspersoner. Det svarer til 4,4 procent af arbejdsstyrken. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: - Som ventet ser vi nu en stigning i ledigheden. Det er trist, når folk mister deres arbejde og går en usikker fremtid i møde. Ledighed er gift for samfundet, og det er et fælles ansvar at få den bekæmpet. Vi har med lønkompensationsordningen og omfattende hjælpepakker været med til at holde hånden under arbejdsmarkedet, reddet tusindvis af job og sikret, at krisen har ramt os mindre hårdt. - Jeg forventer, at vi med den gradvise genåbning af samfundet også vil se en bedring i ledighedstallene i løbet af foråret. For at kunne åbne mere op og få yderligere gang i økonomien har det været afgørende at få styr på smittespredningen. Danskerne har generelt været gode til at følge retningslinjerne, og har sammen med udrulningen af vaccinerne været med til, at vi forhåbentlig vil se en opblomstring på arbe