
Mød spøgelserne på Kronborg Slot7.10.2026 11:30:00 CEST | Kronborg Slot | Pressemeddelelse
Hvis der er noget, der er sikkert, er det, at det spøger på gamle slotte. Og Kronborg Slot er ingen undtagelse. Her til efteråret kan I komme med på en spøgelsesvandring på slottet, der ikke er for sarte sjæle. Her kan I måske møde – eller i hvert fald stifte bekendtskab med – nogle af de tragiske skæbner fra Kronborg Slots fortid, som efter sigende stadig hjemsøger slottet.
















