
Statsministeriet har fortsat udfordringer med sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager23.5.2022 11:00:00 CEST | Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i Statsministeriets sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt. En redegørelse fra Statsministeriet om sagsbehandlingstiden i 2021 og starten af 2022 viser, at ministeriet fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i bl.a. offentlighedsloven. Over de seneste år har der således været et væsentligt fald i andelen af sager efter offentlighedsloven, der er færdigbehandlet inden for 7 arbejdsdage, mens andelen af sager, der er afsluttet efter mere end 40 arbejdsdage, er steget betydeligt. Statsministeriet har iværksat personalemæssige tiltag og arbejder på at bringe sagsbehandlingstiderne ned. Således er antallet af verserende sager nedbragt fra 70 sager i februar 2021 til 31 sager i april 2022, og ministeriet har afsluttet de ældste aktindsigtssager. Samtidig har ministeriet i 2021 afsluttet flere sager, end ministeriet har modtaget, og langt flere end de foregående år. Siden oktober 2021 har Statsministeriet