
Tredje sæson af Danmark Planter Ålegræs vil engagere børn og familier i havet10.6.2026 08:26:11 CEST | Tænketanken Hav | Pressemeddelelse
Når Danmark Planter Ålegræs d. 14. juni vender tilbage for tredje år i træk, er det med fokus på at knytte Danmarks børn og familier tættere til havet. Derfor byder dagen på aktiviteter, der gør det sjovt at gå på opdagelse i livet under overfladen. Arrangementet afholdes af Tænketanken Hav og Syddansk Universitet ved 28 lokaliteter landet over.


















