Tidligere Tesla-direktør har opkøbt dansk solcellevirksomhed: Viasol A/S er nu blevet til 1KOMMA5° Danmark.18.4.2024 08:07:06 CEST | 1KOMMA5° Danmark
Den førende cleantech-virksomhed 1KOMMA5°, der bl.a. fokuserer på solceller og CO2-neutrale energiløsninger, har, som led i deres mission om at gøre verden til et grønnere sted, nu opkøbt danske Viasol A/S. Viasol har siden 2011 været leverandør af solcelleløsninger til danskerne, og fusioneringen markerer, at Viasol nu tager del i noget større. Målet er at udvikle en markedsførende, europæisk hard- og software platform, der gør det muligt at konvertere +500.000 husstande om året til selvstændige, CO2-neutrale energi-kraftværker gennem solenergi. Dette inkluderer bl.a. solceller, intelligent energistyring, varmepumper, ladestandere og mange flere muligheder. Det er den tidligere Tesla-direktør i Tyskland og Østrig, Philipp Schröder, der blandt andet har været instrumental i udbredelsen af Tesla i Europa, der står i spidsen for 1KOMMA5°.